4. advent: Karriererådgiverens brevkasse

 4. advent: Få de sidste spørgsmål og svar fra brevkassen

De omhandler følgende interessante og samtidig udfordrende temaer fra arbejdslivet:

• Personlig udvikling, manglende anerkendelse og forfremmelse på arbejdspladsen.
• Udfordringen ved at søge nyt job som senior efter en afskedigelse fra ens arbejdsplads.
• Trivsel og manglende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på grund af arbejdstider.

Måske du kan nikke genkendende til et af dem? I så fald håber vi, at du også kan bruge vores karriererådgiveres input og råd til din arbejdssituation.

________________________________

Brev nr. 1 - Fra 'Salgsmanden'

Hej karriererådgiverens brevkasse

Jeg arbejder som Sales Manager og har været i den samme virksomhed de sidste 7 år. For et år siden stillede min chef mig en forfremmelse i sigte, men der sker ikke rigtig noget. Han bliver ved med at udskyde det og snakke udenom. Jeg undrer mig over, hvad der foregår og begynder at tvivle på, om han mener, jeg ikke er kompetent nok til ansvaret.

Jeg føler mig efterhånden urimelig behandlet. Jeg har givet så meget af mig selv til min arbejdsplads, aldrig sagt nej til en opgave og overarbejde er ved at være hverdag. Mine kollegaer hiver i mig fra højre og venstre – og jeg må nok også erkende, at jeg har svært ved at sætte grænser.

Hvordan skal jeg gribe situationen an? Hvad vil I råde mig til at gøre?

Hilsen Salgsmanden

***

Svar til 'Salgsmanden'

Kære Salgsmand

Der er mange lag i den situation, du ridser op. Jeg kan godt forstå, at det er svært at manøvre i. Du vil sandsynligvis have god hjælp af at opsøge en coach eller lignende, der kan hjælpe dig med at afklare, hvor du står, og hvad der skal ske fremover.

Men her er et par input til refleksion:

Først og fremmest får du ikke opfyldt dit behov for udvikling og anerkendelse af din indsats. Du ved ikke, hvorfor din chef er tilbageholdende med forfremmelsen.

Har du spurgt din chef direkte? Kan han simpelthen have ”parkeret” det i skuffen, eller måske ligefrem glemt det? Frygter du en eventuel afvisning? Hvordan ser han dig? Tør du spørge ham om det? Hvordan er jeres kommunikation, jeres kemi?

Du kan eventuel hente inspiration i bogen ”Hjernesmart Ledelse” af Anette Prehn. Der er masser af praktisk anvendelig viden om, hvordan hjernen agerer i kommunikationsprocesser mellem ledere og ansatte.

Du kan eventuel spørge din chef: ”Hvad skal der til for, at jeg får forfremmelsen?”

Jeg bliver nysgerrig på, hvad der holder dig i firmaet. Hvorfor er din arbejdsplads værd at blive hængende i? Er det opgaver, relationer, løn eller andet? Prøv at lave en liste med plusser og minusser ved jobbet for at se, om det er værd at blive ved med at kæmpe for.

Derudover skriver du, at du giver og giver, men ikke rigtig får nogen belønning, og at du har svært ved at sætte grænser.

Kunne du stille og roligt prøve at sige nej til det, der er for meget? Der behøver heller ikke være en særlig grund til at sige nej til overarbejdet. Du behøver ikke uddybe det, men blot sige ”det kan jeg desværre ikke”.

Hvad forhindrer dig i at søge andre steder hen med flere muligheder? Afsøg jobmarkedet inden for dit felt helt uforpligtende. Se om du kan få et par kaffemøder hos konkurrenterne eller nogle attraktive nye arbejdspladser. Få en fornemmelse af, hvordan mulighederne for ansvar og udvikling ser ud hos dem.

Gør dig klart, hvad der er AFGØRENDE for dig i dit arbejdsliv generelt, hvad du er LIGEGLAD med, og hvad du UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER VIL VÆRE MED TIL.

Når du har fået afklaring på det, snuset lidt til verden udenfor og måske fået en fornemmelse af dine muligheder på jobmarkedet, kan du tage den endelige snak med chefen. Fortæl ham, hvad der er afgørende for dig i dit job. Og lad ham forstå, at du vil søge andre veje, hvis ikke dine ambitioner opfyldes i det nuværende job – såfremt det er dét, du når frem til.

Det kan godt tage tid at opnå afklaring. Men det er rejsen værd at finde et godt ståsted i det rigtige job.

Held og lykke på rejsen!

De bedste hilsner

Birgitte Stengård

Karriererådgiver og coach

_________________________________

Brev nr. 2 - Fra 'Senioren' der leder efter nyt job

Kære KarriereCoach

Jeg er 61 år og står i en situation, hvor jeg for 6 måneder siden blev opsagt fra mit arbejde. Det gør særligt ondt, for jeg ved, at jeg har alderen imod mig i forhold til at blive taget i betragtning til et job. Jeg har skrevet mange ansøgninger, men efter 20 år i det samme job, finder jeg det svært og uoverskueligt at navigere rundt i nutidens komplekse jobsøgning. Det er langt fra det samme, som det var for 20 år siden.

Kan I hjælpe mig lidt på vej med nogle gode råd i forhold til, hvordan jeg skriver en god ansøgning?

Med venlig hilsen

'Senioren' der leder efter nyt job

***

Svar til 'Senioren' der leder efter nyt job

Kære ’senior’ der leder efter nyt job

Din alder er ikke ensbetydende med, at det er umuligt at få et nyt job. Det forholder sig sådan, at mennesker i aldersgruppen 60-64 år i højere grad får job end tidligere. Det viser en ny arbejdsmarkedsanalyse fra Dansk Erhverv: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/der-er-job-til-ledige-over-60-ar/.

Der kan være lidt længere mellem arbejdsgivere, som er interesseret i at ansætte erfarne mennesker, som er sidst i deres karriere. Men de findes. Så hav tålmodighed – selv om jeg godt ved, det er lettere sagt end gjort.

Når det er sagt, kræver det et godt indblik i sig selv, arbejdsmarkedet, nutidens jobsøgning og en proaktiv indsats at komme i nyt job. Det spænder ben for mange mennesker. Særligt hos dem, der har været i det samme job i 10-20-30 år, ser vi ofte, at det er svært og uoverskueligt at finde sit ståsted efter en afskedigelse og samtidig navigere rundt i nutidens jobsøgningsunivers. Så jeg forstår din bekymring og frustration. Arbejdsmarkedet forandrer sig hele tiden og jobsøgning i dag er langt fra det, det var engang.

Heldigvis kan du langt hen af vejen og allerede med din ansøgning tage styringen i forhold til, hvilke øjne en potentiel arbejdsgiver skal se dig med. Dermed sagt, at du kan påvirke arbejdsgivers syn på dig og din alder allerede fra begyndelsen. Nu har jeg jo ikke set dine ansøgninger, men måske du kan have glæde af følgende indsigter:

• Når det drejer sig om ledige seniorer, ser vi især ofte en uhensigtsmæssig tendens i forhold til selve skriftsproget i ansøgningsmaterialet. Det er ofte lange, komplicerede sætninger og formelle formuleringer. Det får ansøgeren til at se ældre ud i arbejdsgivers øjne. Det handler derfor bl.a. om, du skal turde se dig selv være lidt ”skarp” i dine formuleringer.

• Der er mange mennesker, som ikke formår at vinkle sine kompetencer og italesætte, hvordan de kan komme arbejdsgiver til gode. Det er en skam. For det gør det ikke lettere for arbejdsgiver at se et potentielt match.

• Sproget kommer også i spil, når du skal imødekomme de fordomme og indvendinger (ofte ubevidste), som flere arbejdsgivere har i forhold til seniorer. Eksempelvis når det drejer sig om IT-kompetencer eller læringsparathed. Jeg vil opfordre dig til at imødekomme sådanne indvendinger allerede i ansøgningsmaterialet.

• Sidst, men ikke mindst vil jeg helt klart anbefale dig at kombinere dit ansøgningsarbejde med at gøre brug af netværk - på alle mulige måder. Kaffemøder, mails, LinkedIn-kontakt og alt muligt andet. Jeg får tit reaktionen, ”kan man tillade sig det?”, fra de mennesker, som er i et forløb hos mig. Og ja! Det kan du sagtens. Det handler om at skabe værdi i samtalen fra begges sider, og her har du som ledig senior den fordel, at du har mange erfaringer at dele ud af.

Dine ord er med til at skabe arbejdsgivers syn på dig. Spørg dig selv, hvilket billede du ønsker, at din kommende arbejdsgiver skal se? Det har du selv stor indflydelse på gennem dit ordvalg – den måde du beskriver dig selv.

God jul og ”god vind”.

Luneste hilsner

Morten Tange

Indehaver og karriererådgiver

 ________________________________

Brev nr. 3 - Fra 'Mig og mine politikollegaer'

Hej karriererådgivere

Jeg arbejder ved politiet, hvor vi gennem de sidste fire år i vores kreds, har udtrykt et inderligt ønske om at ændre på mødetiderne i weekenderne, da det går ud over vores trivsel. Ledelsen har erkendt problemet, men har ikke tænkt sig at gøre noget ved det, da de siger, det bliver for dyrt. Mine kollegaer og jeg mener, det handler om prioriteringer. Vi er efterhånden ved at miste tilliden til, at ledelsen vil os det godt. Sådan som det er nu, har vi alt for mange opgaver og føler os stressede, når vi er på weekendvagt.

Har I nogle gode råd til, hvordan vi kan gribe det an?

Venlig hilsen fra mig og mine politikollegaer

***

Svar til 'Mig og mine politikollegaer'

Kære ’Mig og mine politikollegaer’

Allerede indledningsvist skal jeg sige, at det altid er kompliceret, når medarbejdere og ledere er uenige om prioriteringerne.

Det er ikke mindre komplekst, at jeres case her omhandler politiet, som der altid er fokus på fra politisk hold såvel som fra den bredere offentlighed. Uden at kende alle detaljer omkring sagen og jeres kommunikation og historik med ledelsen, så kan jeres case ”reduceres” til en sag om manglende trivsel, samarbejde og kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.

Ifølge den nyeste ”Psykisk APV, trivselsmåling og ledelsesevaluering 2019”, går det generelt fremad med trivslen inden for politiets arbejdsområde – som I sikkert også har læst. Men der er, som I påpeger, stadig store udfordringer med specielt arbejdstiderne rundt omkring i landet. Ledelsen har ansvaret for de overordnede økonomiske rammer, og så kunne man sige, at så var den ikke længere. Men… ledelsen har også ansvaret for trivslen på arbejdspladsen, og det ansvar kan ingen løbe fra. Ofte bliver sager som denne eskaleret igennem forbund og AM-systemet, hvor parterne er tvunget til at sætte sig sammen ved bordet og prøve at finde en løsning.

Mit bedste forslag er at tage fat i jeres arbejdsmiljørepræsentant(er) og derigennem få ledelsen i tale. På denne måde er der ingen vej uden om – de skal lytte. Med ledelses- og prioriteringsretten medfølger også ansvaret for arbejdsmiljøet og trivslen. Det vil også være en håndsrækning til jeres ledelse, hvis I kunne præsentere et eller flere konkrete forslag til, hvordan de ændringer I ønsker kan gennemføres med mindst mulig påvirkning af de opgaver, I udfører. Hvad vinder I og ledelsen ved en omprioritering? Prøv at se den fra begge sider af bordet.

I den bedste af alle verdener ville en case som denne her bedst kunne foldes ud med mere baggrundsinformation og mere data. Her er nogle spørgsmål, der i jeres situation er værd at reflektere over:

• Er antallet af sygemeldinger stigende – både de fysiske og de stressrelaterede?
• Er der er klar plan for, hvordan I arbejder med trivsel hos jer?
• Hvordan vil en eventuel omlægning af opgaverne og arbejdstiderne i weekenderne påvirke økonomi såvel som kvaliteten af opgaveløsningen?

Der er meget at tage fat på i en trivselscase som denne. I skal gøre endnu mere opmærksom på jeres spirende mistrivsel. Ledelsen er på et tidspunkt nødt til at lytte – også selvom det er dem, der har prioriteringsretten.

Bedste hilsner

Allan Nielsen

Seniorkonsulent og karriererådgiver