fbpx

Jobsøgningsforløb

Holdforløb med viden, værktøjer
og energi til din jobsøgning

For dig der er jobsøgende og meldt ledig

6 stærke holdforløb


I samarbejde med Jobcenter Aarhus tilbyder KarriereCoach holdforløb, der har det formål at tilføre jobsøgende fornyet energi, et netværk, ny viden og konkrete værktøjer til deres proces. Arbejdsmarkedet ændrer sig hele tiden - og det stiller nye krav til din jobsøgning.

På forløbene vil du møde vores yderst kompetente og engagerede konsulenter, som er specialiseret på hvert deres område. På den måde sikrer vi dig et forløb, hvor du får det bedste udbytte med dig her fra. Herunder kan du læse mere om de forskellige holdforløb, som vi kontinuerligt afholder.

På Rette Spor

Hos KarriereCoach afholder vi holdforløbet På Rette Spor, der strækker sig over 14 dage. Et holdforløb som er henvendt til dig, der har en lang eller mellemlang videregående uddannelse og er jobsøgende. Vi tilbyder dig en helt særlig mulighed for at få ny viden, inspiration og konkrete værktøjer til din jobsøgning. Samtidig får du en unik mulighed for at sparre og veksle erfaringer med andre mennesker i samme situation. Du bliver en del af et socialt netværk, hvor deltagere på tværs af brancher og uddannelser mødes og står sammen om et fælles projekt. Et netværk du også kan have gavn af efter forløbets slutning.

Jobbooster er forløbet for dig, der har den basale jobsøgning på plads, men mangler strategi, overskud og værktøjer til at omsætte det til kontakt til arbejdspladserne.

På Jobbooster kommer du til at arbejde sammen med et udvalgt team, der kan være med til at supportere dig og give dig det overskud og mod, der skal til for at gøre din proces effektiv (både under og efter forløbet). Du vil derudover få en række værktøjer og en viden, der gør det lettere at finde nye muligheder og omsætte muligheder til handling. Forløbet varer 14 dage, men lægger op til langvarige relationer og samarbejde.

TransitZonen

Hos KarriereCoach afholder vi lederforløbet TransitZonen, der strækker sig over 14 dage. Et holdforløb som er henvendt til dig, der er leder og jobsøgende. Vi tilbyder dig en helt særlig mulighed for at få ny viden, inspiration og konkrete værktøjer til din jobsøgning. Samtidig får du en unik mulighed for at veksle erfaringer med andre ledere i samme situation – også efter holdforløbets slutning. Efterfølgende får du adgang til Leaders Lounge, som hver uge byder på 2 timers netværk, oplæg og debat med udgangspunkt i et relevant tema. På dette holdforløb sætter vi fokus på, hvordan du bedst muligt anvender, den du er, og det du kan – til det du gerne vil. Hvad enten det for dig handler om at finde dit næste lederjob, opdage nye karrieremuligheder eller blive afklaret i forhold til at skifte spor.

Erfaring På Vej

Hos KarriereCoach afholder vi holdforløbet Erfaring På Vej, der strækker sig over 14 dage. Et holdforløb som er henvendt til dig, der er +50 og jobsøgende. Vi tilbyder dig en helt særlig mulighed for at få ny viden, inspiration og konkrete værktøjer til din jobsøgning. Samtidig får du en unik mulighed for at sparre og veksle erfaringer med andre mennesker i samme situation. Du bliver en del af et socialt netværk, hvor deltagere på tværs af brancher og uddannelser mødes og står sammen om et fælles projekt. Netværket kan du også have gavn af efter holdforløbets slutning.

Leaders Lounge

Leaders Lounge er samlingspunktet, hvor ledere mødes om ugentligt netværk og forskellige temaer. Programmet varierer fra gang til gang, men der vil altid være planlagt et tema – lige fra ledelse af generation Y til konfliktløsning og personlig branding. Jævnligt får vi besøg af en gæsteoplægsholder, som medbringer en specifik case, der skal løses. Derudover har vi ofte ugens dilemma på programmet, hvor virksomheder i bedste Mads og Monopolet stil får input til, hvordan de kan tackle en udfordring.

Insight Out

Vil du gerne være din egen chef, så er det måske nu du skal starte et liv som freelancer eller selvstændig. Iværksætteri behøver ikke omhandle store opfindelser eller ønsket om at sælge for millioner. Men uanset hvad din drøm er, kræver det planlægning, viden, nye færdigheder, mod og selvtillid. Hos KarriereCoach har vi sammensat et holdforløb, hvor vi både arbejder med, hvordan du bruger dig selv bedst, får udviklet dine idéer og omsat det til salg og kunder. I løbet af de 6 uger forløbet tager, kommer vi omkring en række emner, som har stor betydning for, at du lykkes som freelancer eller iværksætter. Succeskriteriet for Insight Out er ikke at skabe en række nye iværksættere, men at hjælpe med at skabe et klart billede af, hvad du skal igennem, hvis du vælger at blive det. Det er dermed et afklarende holdforløb, som klæder dig på og tilfører dig stor værdi – også selv om du ikke efterfølgende vælger at gå iværksættervejen.

E-learning Masterclass


Som alternativ til et almindeligt holdforløb med enten fysisk fremmøde eller online undervisning i realtid tilbyder vi også E-learning Masterclass. E-learningen klæder dig på med al den viden om jobsøgning, som du har behov for, lige når det passer dig. Prisen er 1.495,- inkl. moms.

Interesseret i et jobsøgningsforløb?


Vores almindelige holdforløb er åbne og gratis for ledige fra Jobcenter Aarhus. Kontakt jobcenteret og hør, om du kan deltage.

Kontakt os


Morten Tange
Karriererådgiver & indehaver

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 70 22 29 23

TILMELD DIG OG FØLG MED

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i KarriereCoach og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA