fbpx

Outplacement – Tag ansvar for de opsagte medarbejdere og hjælp dem godt videre i deres arbejdsliv

Det handler om at finde et nyt job. Det handler om at få taget en god afsked med sin gamle arbejdsplads. Og så handler det om alt derimellem. Mange arbejdsgivere glemmer, hvor stort et stykke arbejde, der ligger foran den opsagte medarbejder. Både den fysiske jobsøgning, men også den mentale proces. For det kan medføre en personlig krise på linje med en skilsmisse eller dødsfald i nærmeste familie. Det påvirker os, når andre tager en beslutning, der griber brutalt ind i vores liv og identitet, uden at vi selv har indflydelse på den. Det opleves som, at ’tæppet bliver rykket væk’, også selv om den opsagte medarbejder siger, ”det tager jeg i stiv arm”. 

I interviewet her fortæller vores karriererådgiver, coach og specialist i outplacement Mette Høy Søndergaard om, hvorfor outplacement er en god investering – for både virksomheden og medarbejderen. 

Hvad får virksomheden ud af at tilbyde den opsagte medarbejder et outplacement-forløb?

Ved at tilbyde den opsagte medarbejder et outplacement-forløb viser virksomheden socialt ansvar. Først og fremmest over for den opsagte medarbejder. Men også i større perspektiv, hvor det har en effekt på virksomhedens omdømme og employer branding. Et vellykket outplacement-forløb resulterer i at medarbejderen går fra at være en opsagte medarbejder til en positiv ambassadør for virksomheden. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor det med generationen af digitalt indfødte bliver sværere at rekruttere de rette medarbejdere og fastholde dem, siger Mette.

Hvad får den opsagte medarbejder helt konkret ud af et outplacement-forløb?

Den opsagte medarbejder bliver klædt godt på til at gå ud og finde sit næste job. Men det kan også handle om meget mere end det. Vi møder ofte reaktioner som; ”jeg havde godt set det komme”, eller ”det er okay, jeg skal bare finde mit næste job”, men når vi får talt om selve oplevelsen, kommer der ofte følelsesmæssige reaktioner frem. Nogen bliver sure, vrede andre kede af det og ofte det hele på én gang. Mange mennesker har brug for at få lukket ordentligt ned for deres job på den gamle arbejdsplads for at nå til en ny begyndelse i det næste job. I den proces er det givtigt med sparring fra en professionel rådgiver, der har et andet blik på situationen end familie og venner.

"Der er rigtig meget selvrefleksion og personlig udvikling i et forløb, hvis den opsagte medarbejder ønsker det. Der er også kandidater, for hvem det handler om at komme fra A til B hurtigst muligt, og så er det selvfølgelig, dét vi går efter. Vi rådgiver, coacher, sparrer og udfordrer ud fra den enkeltes personlighed, ønsker og behov."

Karriererådgiveren kan hjælpe den opsagte medarbejder gennem hele processen. Lige fra bearbejdelse til afklaring og vurdering af hvilke jobsøgningsværktøjer, der skal tages i brug – og alt derimellem. Samtidig bliver vedkommendes motivation styrket gennem et outplacement-forløb. Den selvindsigt det giver at arbejde med sig selv og få professionel sparring, kan bruges til at skabe bedre forudsætninger for at finde det rette job og undgå et mismatch mellem personlighed, værdier og kompetencer i forhold til en ny arbejdsplads. Mange oplever, at det at komme ud på den anden side i et nyt job og i en ny udgave af sig selv er en stor gave.

Hvad gør du som rådgiver for at hjælpe den opsagte medarbejder bedst muligt?

Vi starter altid med at forventningsafstemme, hvordan forløbet skal strikkes sammen. Jeg gør meget ud af at sige; det er dine møder, og vi bruger dem på det, der giver mening for dig. Ofte laver vi sammen en karriereplan med delmål og succeskriterier, fordi vi ser, at det tager noget af den utryghed, som mange mennesker oplever, der er forbundet med at stå i en uvis situation. Hvis du er i et forløb og får hjælp til at komme videre – jamen så kommer du videre. Nogle gange bliver jeg helt ydmyg over, hvordan enkelte spørgsmål kan flytte bjerge. Det kræver også, at vi som rådgivere sørger for at stille de rigtige spørgsmål og give god tid til et svar. For det er så vigtigt at plante refleksion og selvindsigt dér, hvor det skal vokse, fortæller Mette.

Som rådgiver har jeg ikke en krystalkugle, der kan fortælle den opsagte medarbejder, hvad vedkommende skal jobmæssigt. Svarene bærer han eller hun selv på, lige som det er vedkommende selv, der skal gøre en aktiv indsats i sin jobsøgning. Der er små succeser hver dag, og dem gør jeg meget ud af at få den opsagte medarbejder til at få øjnene op for. Vi går ikke hurtigere frem, end vedkommendes ressourcer og kapacitet kan bære. Hos KarriereCoach tror vi ikke på ’hit and run’.

"Det vi ser, der virker er at skabe tryghed og lade personen vide, at vi er med på siden hele vejen. Det skal dog ikke forstås sådan, at det er terapisamtaler. Men uden psykologisk indsigt kan man ikke være karriererådgiver. For det handler om mennesker, deres kompetencer og ressourcer".

Hvilke nye tendenser oplever du inden for outplacement?

Flere virksomheder skriver et outplacement-forløb ind i medarbejderens ansættelseskontrakt. Det giver gensidige pluspoint fra starten. Fordi virksomheden står ved sit ansvar fra vugge til grav. Samtidig skaber det en øget tryghed hos de ansatte, som kan give trivsel og medarbejderloyalitet. Nogen virksomheder vælger fx at afsætte et beløb til et outplacement-forløb, som en del af aftrædelsesaftalen, som en form for ’forsikring’. I princippet bør det være et tilbud til alle opsagte medarbejdere, fordi det udtrykker social ansvarlighed fra virksomheden. Samtidig gavner det virksomheden og den enkelte medarbejder både under og efter ansættelsen.

En anden tendens omhandler digitalisering og teknologi. Flere møder foregår fx på Skype. Men ingen teknologi uden begrænsning. Her er det den personlige kontakt det går udover. En kombination af flere formater fx skype, mail og personlige møder er optimalt. Derudover oplever vi, at flere mennesker ønsker en ny start og har mod på at prøve noget andet. Karriereskifte i en eller anden grad. Måske fordi der i det moderne arbejdsliv er mange muligheder. Og fordi et job ikke bare er et job. Et job er for de fleste et vigtigt element i et godt liv, slutter Mette.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om, hvordan vi hos KarriereCoach arbejder med outplacement her. Kontakt os på 70 22 29 23 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dine opsagte medarbejdere godt videre.

Kontakt os


Morten Tange
Karriererådgiver & indehaver

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 70 22 29 23

TILMELD DIG OG FØLG MED

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i KarriereCoach og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA