LEADERS LOUNGE

Netværket for ledere

Vi mødes i Leaders Lounge
om onsdagen kl. 14 til 16


Netværket for dig, der er leder og gerne vil udfordres, udvikles, sparres med og ikke mindst mødes med andre ledere der, ligesom du, enten er mellem job eller søger næste udfordring.

Forløbet er også et af Jobcentrets tilbud til ledige ledere.

Programmet varierer fra gang til gang, men der vil altid være planlagt et tema for mødet, ligesom der jævnligt vil være en gæst i form af en ekspert eller en anden oplægsholder. Det vigtigste er, at du får mulighed for at vende de udfordringer, spørgsmål og temaer, der presser sig på.

Ugens dilemma i Leaders Lounge

Står du som leder med en udfordring eller et dilemma i din virksomhed eller dit arbejdsliv, så er Leaders Lounge din mulighed for at diskutere det og få feedback fra en flok erfarne ledere fra mange brancher.

Vi har altid et ugens dilemma på programmet, hvor du i bedste Mads & Monopolet-stil får input til, hvordan du og din virksomhed kan tackle sagen.

Tag fat i os for mere information eller send os dit dilemma direkte på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Så behandler vi det i al fortrolighed og sender dig efterfølgende et resumé af diskussionen og de overordnede konklusioner.

Kommende aktiviteter

1. april 2020

Digital lounge

Bliver vores arbejde nogensinde det samme igen?

Efter flere uger med tvangsdigitalisering har mange fået aha-oplevelser og lært nye kunster. Så fortsætter vi, hvor vi slap, når vi er på den anden side af coronakrisen, eller sætter vi af på det, vi nu ved og har prøvet?

Følg linket herunder for at deltage i dagens diskussion og være med til at netværke online.

Link: https://zoom.us/j/297508729?
pwd=ZUJsekF0c25QSG9YNjBq
VFhLS3lBUT09

Meeting ID: 297 508 729
Password: 776319

11. marts 2020

Kompetencerne i spil

Dagens omdrejningspunkt er Peter Nørgaard, som er frisør og iværksætter.

Udover at Peter gerne giver et par fif til, hvordan man spotter trends og "fitter in" med den rette business styling, vil han byde ind med al sin viden om, hvordan man skalerer sin forretning, samt hvordan man kan gøre det større, smartere og bedre. Vi står samtidig parate med vores mange års erfaring med iværksætteri og er parate til at besvare og diskutere samme spørgsmål.

Tjek gerne Peter ud på på www.pnoergaard.dk.

4. marts 2020 KL. 14.30

Lederen som iværksætter - lederen i startups

Ændret tidspunkt: Vi starter kl. 14.30!

Iværksætterverdenen domineres af unge mennesker med en stærk produktfaglighed. Hvorfor er der ikke flere ledere, der sætter af og bruger deres lederkraft og arbejdsomhed for sig selv?

I dagens program diskuterer vi, hvad mulighederne er, hvordan man kommer i gang, om man selv skal finde på noget nyt, eller hvad man ellers kan gøre.

Vel mødt!

26. februar 2020

Spiritualitet og ledelse

Spiritualitet er altid et emne, der deler vandene.

I denne Leaders Lounge stiller vi skarpt på spiritualitet i en ledelsesmæssig sammenhæng. Hvad er det, hvem er det, og hvad gør det?

De spirituelle ledelsesrådgivere er nemlig fuldt bookede, så nogen bruger dem, men hvad er det, de kan, og hvad er det, "vi" søger hos dem?

 

19. februar 2020

Forretningsmodeller i 2020

Er forretning business as usual - eller skal man som leder tænke i nye baner for at begå sig?

Forandring har altid været et must og et vilkår. Netop derfor kan det være svært at gennemskue, om mulighederne og tankerne reelt er nye eller anderledes i 2020 sammenlignet med 2000. Og i så fald hvordan?

Lad os dele tanker og erfaringer og se på nogle af de forretningsmodeller, der er kommet til og har succes i disse år.

 

5. februar 2020

Giv erfaringer videre - erfaringer du gerne havde haft

Livet leves forlæns, men opleves baglæns, skrev Søren Kirkegaard.

Det samme kunne man godt sige om joblivet og karrieren. Hvad ville du for eksempel gerne have vidst tidligere? Og kan andre mon lære af det?

Det er populært at dele sine fejl, og der afholdes ligefrem workshops, foredragsaftener og meget andet med fejl som udgangspunkt. 
Vær med til at koble tingene sammen og lære af fejlene i liv og joblvi: Lad os fejre dine største fejltagelser og det, du har lært af dem!

22. januar 2020

Netværk for netværkets skyld

Hvad bidrager du med der, hvor du er nu, og kunne du egentlig uden omkostninger bidrage med mere til dit netværk?

Der er desværre mange, der tænker netværk for sent, og som oplever svagheden i ikke at havde budt ind, når man kunne. Senere skal de selv bruge netværket og opdager, at karmakontoen pludselig står i minus.

Dagens tema er dig og dit netværk, herunder hvad du vil med netværk, hvad du vil bidrage med og spørgsmålet: What's in it for us?

15. januar 2020

Ledelse i 2020

Sker der noget, bare fordi det nu hedder 2020?

Næppe, men der er til gengæld ingen tvivl om, at ledelse i 2020 skal udvikle sig, simpelthen fordi verden er kompleks.

Hvordan passer man på sig selv som leder i et moderne krydspres? Hvordan overlever man i en uforudsigelig verden?

Dagens session handler om ledelse, om stress og om overlevelse.

18. december 2019

Julelounge med æbleskiver

Som det efterhånden er en tradition, mødes vi og ønsker hinanden god jul over en gang gløgg og æbleskiver.

Tag en ven under armen - vi laver gerne en liter ekstra.

11. december 2019

Hardcore rekruttering og headhunting

Hvordan bliver du fundet af headhunteren?

Med 20 års rekrutteringserfaring er Claus Fromholt mere end fuldbefaren. Han har rekrutteret executives i Lego, specialister i Systematic, været HR-chef i en ejerledet virksomhed og headhunter i konsulentbranchen.

Claus vil i dag øse af de erfaringer, han har gjort sig under sine forskellige hatte, og komme med nogle bud på, hvad du kan lægge vægt på, hvis du vil fange interessen hos dem, der ikke laver andet end at rekruttere.

4. december 2019

Hårdt arbejde versus talent

Hårdt arbejde spiser talent til morgenmad - eller gør det?

Leo Smith har gennem mange år arbejdet med og forsket i HR- og ledelsesrelaterede emner. Senest er han startet som konsulent i en  virksomhed, der har talent som omdrejningspunkt. I dagens Leaders Lounge holder han oplæg om talent versus hårdt arbejde med basis i fakta og forskning om emnet.

I kan finde Leo på LinkedIn her: https://www.linkedin.com/in/leo-smith-8a3ab123/

Kontakt os


Morten Tange
Karriererådgiver & indehaver

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 70 22 29 23

FÅ INSPIRATION, NYHEDER OG VIDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

Nyhedsbrev

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA