fbpx

Få inspiration og gode råd til din kompetenceudvikling fra entreprenørens verden

Hvordan tager man hånd om sin egen kompetenceudvikling i løbet af et langt arbejdsliv? 

Det var det store spørgsmål, da forsker i innovation fra Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Entreprenør – Projekt – Proces’ Michael Rene Kristiansson gæstede KarriereCoach. Gik du glip af foredraget? Bare rolig. Vi har samlet de vigtigste pointer og gode råd sammen til dig.

Tag ved lære af entreprenøren i dit arbejdsliv

Efter et fremragende foredrag stod dagens budskab klart. Tag ved lære af entreprenøren i dit arbejdsliv. Og hvorfor så det? Fordi vi lever i et samfund, som er i konstant forandring, alting går stærkt, og mange oplever, at deres faglighed bliver forældet inden for få år. Hurtig forandring skaber usikkerhed og et behov for menneskelig kompetenceudvikling. Her kan vi lære af den måde, som entreprenøren håndterer kompetenceudvikling på.

Entreprenøren indgår i en konstant udviklingsproces ved at sætte sine kompetencer i spil gennem nye projekter. Projekter som entreprenøren ikke ved hvor ender. Det handler kort sagt om at turde kaste sig ud i noget nyt. Det er dog lettere sagt end gjort. En væsentlig pointe skal ifølge Michael Rene Kristiansson rettes mod landets videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne lærer ikke de studerende i tilstrækkelig grad om den kompetenceudvikling, som vi selv kan tilegne os hele livet igennem. Derfor mener han, der bør indføres mere praksis i form af praktikforløb, virksomhedsbesøg og entreprenørskab i løbet af studietiden. Dét er med til at klæde mennesket på til selv at tage ansvaret for sin egen kompetenceudvikling resten af livet.

Derudover har mennesket en grundlæggende modstand mod forandring og falder ofte tilbage i vante rutiner og handlemønstre. Vi vælger det trygge frem for det ukendte. Men som Michael Rene Kristiansson pointerer, behøver det ikke omhandle store forandringer. Man kan fx tage ansvaret for ens egen faglige udvikling ved at være nysgerrig på sine kollegaers forskellige fagområder, gå i dialog med andre mennesker og på den måde tilegne sig ny viden.

10 gode råd til din kompetenceudvikling

  • Kast dig ud i nye opgaver eller projekter – med det i mente, at de ikke skal være uoverkommelige.
  • Noter løbende dine arbejdsrefleksioner i en logbog. Både positive og negative. Det er vigtigt at reflektere frem for at lade stå til. Det er med til at udvikle dig og hjælpe dig videre i dit arbejdsliv.
  • Det handler (også) om at løse opgaverne i fællesskab. Jo flere du kan engagere i dit projekt eller din arbejdsopgave, jo mere kan du udvikle dig. Det er i fællesskab, at læring virkelig får lov til at blomstre. Start med at spørge dig selv: Hvem er jeg? Hvad kan jeg? Hvad kan jeg skabe sammen med andre? Hvilke mennesker er relevante at involvere i min opgave eller mit projekt?
  • Kompetenceudvikling og livslang læring skal trænes – og det er dig selv, der har ansvaret for det.
  • Gejst og motivation bliver skabt i fællesskab med andre. Omgiv dig med mennesker, som giver dig lyst til dit arbejde.
  • Vær opmærksom på, hvilke projekter du vælger at indgå i. Projekter former os – så vi skal have for øje, hvilke vi vælger at deltage i.
  • Entreprenørskab handler også om at fejle, og det er okay. Entreprenøren kaster sig ud i noget nyt, sætter sine kompetencer i spil, lykkes, laver fejl og lærer af både sine succeser og nederlag.
  • Vi skal turde at kaste os ud i det og acceptere, at kompetenceudvikling er en læreproces på både godt og ondt. Netop dét er med til at udvikle os som mennesker.
  • Uanset om du er ansat, leder, freelancer eller noget helt fjerde har du mulighed for at udvikle dig ved at gå i kast med nye opgaver.
  • Kast dig ud i det allerede i dag! Find inspiration til dit arbejdsliv gennem entreprenørens tilgang. Vær bevidst om, at det er en læreproces og vær åben for, hvor det tager dig hen. Vær nysgerrig på processen. Så opnår du det største faglige og personlige udbytte.

Kontakt os


Morten Tange
Karriererådgiver & indehaver

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf.: +45 70 22 29 23

TILMELD DIG OG FØLG MED

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i KarriereCoach og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA